Ungdomsskolen
Ungdomsskolen er for alle mellem 7. kl. og 18 år.
Administration
Vi træffes bedst: man. - tors. 09.00 - 14.00, fre. 09.00 - 13.00
eller efter aftale.
tlf. 9917 2092 - fax 9917 2094
ungdomsskolen@thisted.dk
Undervisningen starter mandag, den 21. september.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig elektronisk på hjemmesiden, pr. telefon eller printe en tilmelding fra www.ungdomsskolen.thisted.dk.
Du kan enten sende tilmeldingen eller aflevere den på Ungdomsskolens kontor, Skolegade 8b, 7700 Thisted inden 10. september.
Besked
Du får et brev med mødetidspunkt m.m., inden undervisningen starter.
Betaling
Undervisningen er gratis. På nogle hold er der dog så store materialeudgifter, at du selv må betale et tilskud, ligesom der er deltagerbetaling til rejser, weekendture, traktor- og knallertkørekort.
Husk
Du skal melde afbud, hvis du er syg eller af anden grund er forhindret i at møde. Afbuddet sker enten til Ungdomsskolens kontor eller direkte til din lærer.
Hvor - Hvornår
Du kan melde dig til alle hold og alle aktiviteter uden hensyn til, hvor du bor, men nogle valg kan give dig et kørselsproblem.
Kørsel
Eleverne bruger NT ruter til og fra undervisning. 10-turskort udleveres og byttes, når de er klippet færdige. Kortet påføres navn og hold.
Du har mulighed for befordring med bus, hvis afstanden mellem hjem og undervisningssted er over 7 km.
Der kan desuden bevilges forældrekørsel, hvis der skal tages særlige hensyn. Du bedes kontakte Ungdomsskolen, så vi kan aftale en løsning.