Ungdomsskolen og ssp
Ungdomsskolen
samarbejder med SSP konsulenten, Politiet, Folkeskolen og andre relevante institutioner om at udvikle ideer og forslag til præventive indsatser inden for Rusmiddelområdet.
Samarbejde
Ungdomsskolen tilbyder at indgå i et samarbejde med Folkeskolens SSP lærere omkring planlægning og gennemførelse af forebyggende emneuger og arrangementer, der er fælles for en eller flere årgange på skolerne.
TSU
I samarbejde med SSP konsulenten formidler Ungdomsskolen kontakt til en gruppe af unge, der parvis kan "lånes" af skoler og klubber. De unge er 17 - 21 år og kan fortælle om fritids- og ungdomsliv på godt og ond.
Rusmiddelinformation
Som et led i SSP samarbejdet formidler Ungdomsskolen i et vist omfang information om Rusmidler. Denne information er primært rettet mod 6. - 8. årgang i Kommunen.
Det kan f.eks. være:
Oplæg om unges alkoholvaner
Debat om værdinormer
Oplæg til forældre/elev aftaler
Debat om fælles festaftaler
Udarbejdelse af festaftaler
Bistand til lærere og andre, der underviser i rusmiddelemner.
Inspiration til elever, der i forbindelse med f.eks. projektopgaver arbejder med emner indenfor rusmiddelområdet.
Forvaltning og udlån af relevant materiale indenfor emnet.