Knallertundervisning
Kære forældre
Som loven foreskriver, tilbyder Thisted Ungdomsskole undervisning til unge, der ønsker at erhverve et knallertbevis. Loven kræver, at 16 og 17-årige unge er i besiddelse af et knallertbevis ved knallertkørsel på offentlig vej. Den unge kan tilmelde sig undervisningen i passende tid inden det fyldte 16. år.
Der er mødepligt til undervisningen, der skiftevis består af teori og kørsel.
Den teoretiske del af undervisningen foregår i et klasseværelse, hvor de unge og underviseren beskæftiger sig med relevante emner angående knallertkørsel i trafikken. Denne snak er 2-vejs kommunikation, der tit tager "afstikkere" i retninger udenfor færdselsemnerne.
Den praktiske del af undervisningen begynder på en lukket bane, fortsætter på mindre befærdet vej og slutter med bykørsel.
Knallertkørslen bygges gradvist op. Således starter teorien med en orientering om knallertens opbygning og måden den betjenes på. Derpå undervises i kørsel på lukket bane, kørsel på mindre befærdet vej og til sidst bykørsel.
Skal dit barn på efterskole i næste skoleår, skal I huske, at det får taget kørekortet inden sommerferien. Vi vil forsøge at lave et hold for efterskoleelever i efterårsferien, hvis der er elever nok.
Har dit barn brug for ekstra hjælp til teori eller til kørsel, så kontakt os inden start, for at vi kan sætte ekstra foranstaltninger i værk.
Praktisk Info
Tilmelding Du kan tilmelde dig til knallertundervisning, når du er fyldt 15½. Du kan tilmelde dig hos Ungdomsskolen på
tlf. 9917 2092 eller bruge
Elektronisk tilmelding
Du skal bruge dit cpr. nr. og logge ind for at tilmelde dig elektronisk.
Klik på Udmelding / Tilmelding.
Pris: Det koster kr. 120,-, som indbetales på konto 4784-0010646413 i Danske Bank. Husk at oplyse dit navn og fødselsdato. Du er først endeligt på holdet, når vi har modtaget din indbetaling.
Betaling kan også ske på kontoret, Skolegade 8b, 7700 Thisted.
Hvornår: Et hold tager 3 uger med 2 undervisningsaftener pr. uge. Du kan på vores hjemmeside se, hvornår alle vore hold starter og på hvilke tidspunkter undervisningen foregår. Der skal være 12 elever på holdet, før vi starter.
Forsikring: Forsikringsseddel skal underskrives af elev og forældre. Den medbringes første aften. Udskriv forsikringsseddel.
Undervisning i Hurup. Teori i Ungdomsskolens lokaler, Idrætsvej 11. Kørslen foregår fra Idrætsvej 11.
Mandag teori kl. 19.00-21.30
Onsdag kørsel kl. 17.30-21.30
Undervisning i Thisted. Teori i Ungdomsskolens lokaler, Skolegade 8b. Kørslen foregår fra Køreteknisk Anlæg, Lerpyttervej 17.
Mandag/tirsdags hold
Mandag teori kl. 16.30-19.00
Tirsdag kørsel kl. 17.30-21.30
Mandag/onsdags hold
Mandag teori kl. 19.00-21.30
Onsdag kørsel kl. 17.30-21.30
Onsdag/torsdags hold
Onsdag teori kl. 19.00-21.30
Torsdag kørsel kl. 17.30-21.30
Bemærk: Der er MØDEPLIGT til alle 6 undervisningsaftener.
Melder du ikke afbud før start, er de 120 kr. tabt, med mindre vi har en anden, der kan overtage din plads. Desuden kommer du bagerst i køen til et nyt hold.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:
Thisted Ungdomsskole
Tlf. nr. 99 17 20 92